En dag som dagplejer

En dag som dagplejer

 

Vil du se en dag som dagplejer i billeder?

 

Som dagplejer drejer hverdagen drejer sig om de små vigtige ting, hvor det er nærværet med børnene, der er i centrum.

En typisk dag starter med, at børnene stille og roligt ankommer. Ofte har hvert barn deres eget morgenritual, så det er vigtigt, at der er god tid til at få en god start på dagen med morgenhygge og morgenmad.

Formiddagen bruges måske til at gå en tur til legepladsen, til at grave og så frø i haven eller gå i legestue og møde de andre dagplejere og deres børn. Det er også en naturlig del af dagplejen, at børnene på en legende måde hjælper med hjemlige aktiviteter som at dække bord, hænge vasketøj op eller bage.
Efter frokost bliver børnene puttet og får en lur, og det er tid til en lille pause for alle.
Eftermiddagen bruges til mere leg og hygge og en eftermiddagsmad. Efterhånden begynder din familie også at komme hjem og er ofte med til at lege og tale med børnene, inden de bliver hentet af deres forældre igen.

Det pædagogiske arbejde i dagplejen
Som dagplejer er nærværet med børnene i centrum. Vi har derfor filmet en dag hos dagplejer Àsta Kjeldal fra Vejen for at vise, hvad det pædagogiske arbejde består af i dagplejen, og hvad nærvær er.

I filmen kommenterer børneforsker Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet, hvad Àstas nærvær, aktiviteter og samtaler med børnene betyder for børnenes udvikling og trivsel. Man ser blandt andet, hvordan Àsta skaber tryghed gennem fysisk nærhed, zoner af fælles opmærksomhed med børnene og sætter grænser på en god måde.

Se videoen:
» Den dygtige dagplejer støtter børnenes udvikling

Se billedserien:
» En dag som dagplejer


Kan du ikke se billedserien?

Måske har du ikke den nyeste version af Flash installeret?
» Download seneste version af Flash